onsdag, maj 09, 2012

Glæden ved Facebook


Jeg har arvet mine forældres og bedsteforældres mange fotoalbum, og ind imellem hygger jeg mig med at kigge i nogle af dem. Det er ret sjovt fx at have et album med, når jeg besøger familiens ældste - de kan sætte navne på de fleste af dem, der er med på billederne. I går fik jeg fat i album, hvor jeg som 2-årig var på besøg hos familien i Ystad. Det var rørende, sjove og søde billeder med navne - og straks efter fandt jeg den lille dreng, Thomas her, på Facebook og skrev til ham. En time efter fik jeg et langt svar tilbage. Vi har ikke set hinanden, siden vi var fem år, så vi har lidt at indhente :-)

Jeg fandt også nogle sjove billeder af min mormor og morfar på ferie med telt i slutningen af 1920’erne …