søndag, april 22, 2012

Sjældent besøg

I morgen får vi besøg af min bror. Vi ser ham ikke så tit, fordi han bor i Jylland. Nu er der travlhed i køkkenet - der bages og laves mange spændende ting. Når man får besøg, er det også en kærkommen anledning til at rydde lidt op. Bunkerne, der på forunderlig vis har hobet sig op, bliver sorteret, og papirer sat ind, hvor de hører til eller kørt til papircontaineren. Jeg vil udtænke en travetur til os – måske ud på den nye Naturbro i Arresø eller i Tibirke Bakker.