torsdag, februar 14, 2008

Mine vilde drømme

Ind imellem har man lov til at drømme vilde drømme - drømme om, hvad man kunne foretage sig af spændende ting. Lige nu fik jeg tanken ved at læse med hos Marianne, der vil have os til at gætte hendes længsler. Hvis jeg skulle komme med mine egne tilbagevendende luftkasteller, som alligevel ikke er helt uden for rækkevidde, kunne det for eksempel være at bo på en husbåd, at gå på den kinesiske mur eller tilbringe et par måneder ved Titicacasøen i Andesbjergene.

Hvad drømmer du om at opleve, hvis du forestiller dig, at alt er muligt?