onsdag, februar 13, 2008

Mere ukrudt, tak!

Hurra for rugbrødsmotoren, naturgødning, buske og træer. Jeg vidste ikke, at jeg var så trendy.

Har lige set i avisen, at hvis man har have, befrier man atmosfæren for en hel del CO2. Faktisk kan en have på bare 500 kvadratmeter med vildtvoksende planter binde 250 kg CO2 om året, et stort træ binder mellem 50 og 100 - buske og træer binder mere end græs og planter. Har man mange træer og buske, bliver tallet nemt 750 kg om året pr. 500 kvadratmeter. Gøder man derimod planterne med kunstgødning, giver det en udledning på 100 kg CO2. Bruger man en elektrisk græsslåmaskine vil der ikke blive bundet særlig meget CO2.

Jeg holder mere og mere af min økologiske græsslåmaskine.