mandag, februar 11, 2008

Man skal stå model til meget

Luisel RamosMed jævne mellemrum er der fokus i aviserne på de radmagre modeller. Nu er der udarbejdet et såkaldt etisk charter af Danish Fashion Institute i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser.

I 2006 døde den uruguayske model Luisel Ramos af et hjertetilfælde under modeugen i Montevideo i Uruguay. Hendes BMI (Body Mass Index) var på 14.5 - langt under de 18,5 der anses for den nedre grænse for at være undervægtig.

Man får lyst til at bede om sine kvalmepiller, som overlæge på Rigshospitalets anoreksiklinik Marianne Hertz siger.

Og man kan jo sagtens lave et katalog med smart tøj og bruge modeller uden standardmagerhed, og som ikke alle er under 25 år. Det viser Gudrun Sjödéns kataloger, der vrimler med modeller i alle aldre, farver og tykkelser. Hun bruger rask væk kvinder på omkring 70 år, og de er skønne at se på.

Nogen, der er uenig?