torsdag, januar 03, 2008

Var det hende?

Forleden dag så jeg min mor på gaden. Det var hendes hvide hår, de samme sko med lave hæle, den samme frakke i petroleumsblå uld, alderen midt i 70'erne, det hele stemte på en prik.

Der var bare det ved det, at min mor døde i januar 1999. Jeg stod i et rum og kiggede ud af vinduet et sted på Frederiksberg, da jeg så kvinden gå hen og stille sig til at vente på en bus. Samme måde at gå på, der var ikke noget at tage fejl af. Jeg kiggede igen og igen, for hvis det var sandt, måtte jeg da løbe ned på gaden til hende. Så kom bussen, hun steg ind, og væk var hun.

Jeg har tænkt på det mange gange siden. Min fornuft siger mig, at det umuligt kan have været min mor, der i dag ville have været 82 år. Jeg var rystet længe efter.

Har du oplevet noget tilsvarende?